Cirklerne

Kun du kan selv afgøre, hvilken passende nærhed, du har det bedst med i relationen til din nærtstående. 

Tag et stykke papir, hvor du kan tegne to cirkler på. Du kan også klippe to cirkler ud af papir eller pap, gerne i to forskellige farver.

Forestil dig nu, at du har to cirkler, hvoraf den ene er dig selv og den anden er din nærstående.

Hvis du har flere, du er pårørende til, kan du forestille dig, at du stadigvæk har en cirkel, der er dig og en cirkel for hver af dine nærtstående.

Prøv nu at svare på disse spørgsmål ved at tegne cirkler på et stykke papir. Eller ved at sidde med cirklerne og med hænderne ‘justere’ nærhed og afstand med dem:

  • hvordan er jeres forhold lige nu?
  • hvordan har det været?
  • hvordan kunne du godt ønske dig, at det kunne være?

Og nu de måske sværeste spørgsmål:

  • hvis du tager udgangspunkt i, hvordan du ideelt set godt kunne ønske dig, at jeres forhold kunne være, hvordan forestiller du dig, at det realistisk set så faktisk kan blive?
  • hvad skal til fra din side af for at det kan lade sig gøre?
  • hvad kan være det første skridt derhen imod?

Når du tegner eller sidder med cirklerne, så læg mærke til, hvad det gør ved dig og hvad det vækker i dig – af tanker, følelser og måske kropslige reaktioner.

Kun du kan selv afgøre, hvilken passende nærhed og passende afstand,
du har det bedst med i relationen til din eller dine nærtstående. 


Hvad der er tæt for nogen, er langt væk for andre.

Hvad der er for langt væk for en, er passende for en anden.

Hvad der var engang, er der måske ikke mere. 

Hvad der er, er måske ikke ønskeligt.

Hvad der er ønskeligt, er måske ikke muligt.

Hvilken nærhed er realistisk mulig ift. din(e) nærtstående og hvad skal til for at den kan lade sig gøre?

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link