Partnere

Pårørende, som er kæreste eller ægtefælle med en nærtstående, der er psykisk sårbar, bliver ofte i tvivl om, hvornår man er kæreste og hvornår man er pårørende. Selve kæresteforholdet bliver ofte også et andet end det, der er almindeligt blandt venner og familie.

Et anderledes forhold

Er man kæreste med en psykisk sårbar, centrerer ens kæresteforhold sig ofte omkring ens partners vanskeligheder.

Kæresteforholdet bliver ofte noget anderledes, end de fleste andre kæresteforhold og det kan være endog svært at finde balance mellem at være kæreste og være partner. Ofte påtager man sig roller og opgaver, man ikke har spor lyst til – f.eks. som behandler, sagsbehandler, læge og organisator – og ikke sjældent uden den store succes.

Følelser af afmagt, vrede, fortvivlelse, kedafdethed, frustration og bekymring, for nu at nævne nogle, står i kø.

Kernespørgsmålene er ofte:

  • hvornår er han/hun psykisk sårbar og når er han/hun sig selv?
  • hvad er min rolle og ikke mindst, hvor meget kan jeg presse på og tage over?
  • hvor går min grænse? skal jeg gå eller skal jeg blive?
  • hvordan kan jeg både være der for min partner og passe på mig selv?

Modsat f.eks. forældre, voksne børn og søskende, så vælger partnere mere eller mindre aktivt at være i en situation, som de faktisk også kan vælge at gå fra. Hvilket mange da også gør, men ofte ikke uden megen sorg undervejs. Når partnere går, gør de det ofte, fordi de “ikke kan mere”, og ikke fordi de ikke elsker mere, tværtimod.

Det sker, at partnere selv nogle gange – som i øvrigt alle andre personer – har noget “med i bagagen”, hvilket selvfølgelig også influerer på, hvordan man i dag er partner. Ofte finder man da sammen med en, der er psykisk sårbar, netop fordi vedkommende ikke er “almindelig”, som alle de andre, men én, som man bedre kan bonde med. Men…….når forelskelsen har lagt sig og hverdagen indfinder sig, melder de relationelle vanskeligheder sig også.

Nogle partnere giver udtryk for, at det at være kæreste med en psykisk sårbar også har gjort dem ærligere, mere følsomme, mere forstående og rummelige og at de aldrig ville have været det foruden.

Reflektion og mestring

I et forhold, hvor den ene er pårørende og den anden er psykisk sårbar, er der to ting, der er alfa og omega:
  1.  din nærståendes ‘sygdom’ er ikke hans eller hendes alene, men et fælles livsvilkår for jeres forhold og det er vigtigt at få fælles ejerskab af denne fælleshed
  2. kommunikation er alfa og omega for jeres forhold, herunder kommunikation om ovennævnte.
Det er selvfølgelig op til din nærtstående kæreste selv at bestemme, om vedkommende f.eks. vil gå i et behandlingsforløb eller ej (se herom under emnet recovery), men det er ikke op til din kæreste at se bort fra, hvad f.eks. manglende engagement i egen proces med at få det bedre kan få for jeres forhold.Jeg er blevet interviewet om det at være partner og hvad man kan gøre, hvilket du kan se mere om her.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link