Nærhed og afstand

Et ofte stillet spørgsmål er: hvordan kan jeg bedst muligt være der for min nærtstående, samtidig med at jeg passer på mig selv?

Den naturlige balance mellem følelsesmæssig nærhed og distance, der normalt (og ideelt set) er mellem mennesker, udfordres kraftigt, når psykisk sygdom/sårbarhed rammer familien eller en relation.

 

Der er nogle typiske måder, som forældre, voskne børn, søskende og partnere relaterer sig på til deres nærtstående:

  •  medlevende
  • medfølende
  • medlidende
  • tæt
  • distanceret
  • ambivalent
  • i nogenlunde balance

Nogle pårørende kan reagere ved at lægge afstand til deres nærtstående ved ikke at involvere sig følelsesmæssigt og bliver i bedste fald medlevende, men kan have svært ved det medfølende, dvs. det følelsesmæssigt empatisk at leve sig ind i den nærtståendes psykiske vanskeligheder og væren og gøren i livet.

Andre pårørende knytter sig for tæt til deres nærtstående og bliver da i uheldigste fald medlidende, dvs. overinvolverer sig følelsesmæssigt. Relationen bliver for tæt og grænseløs og den pårørende vil da ofte have svært ved at passe på sig selv og sætte hensigtsmæssige grænser.

Ingen af de ovennævnte forholdemåder er specielt hensigtsmæssige for en selv som pårørende, fordi man enten mister kontakten med egne empatiske følelser eller ret og slet mister sig selv. Forholdemåderne er heller ikke hensigtsmæssige for ens nærtstående, der på tilsvarende vis enten ikke støttes i egen proces eller hæmmes i den.

Endnu andre pårørende svinger i relationen pga. ambivalens og uafklarethed. Nogle gange er man tæt, andre gange distancerer man sig og nogle gange er man måske i en art fin balance. Typisk vil man da også svinge mellem at være medlevende, – følende og -lidende.

Forholdet til ens nærtstående vil da også være svingende og vil da af samme grund også svinge mellem at være hensigtsmæssigt for en selv og ens nærtstående og ikke være det.

Forslag til refleksion

Notesbog med kuglepen

Hvis man oplever forholdet til sin nærmeste vanskeligt, så skyldes det ofte, at den afstand, der er mellem én og den anden, er forrykket på en uheldig måde.

At afstanden er forrykket skyldes ofte:

  •  at vi ikke passer nok på os selv – ikke tænker på, hvad vi selv har brug for – ikke giver os selv iltmasken på først 
  • at vi har svært ved at give slip på vores nærmeste
  • at vi giver for meget slip på vores nærmeste
  • at det ikke er os, der bestemmer afstanden, hvilket vi kan have svært ved at navigere i.

Prøv at se ad, om du kan se dig selv i nogle af ovenstående kategorier (medlevende, medfølende og medlidende hhv. tæt, ambivalent, balanceret eller distanceret) i din relation til din nærtstående.

Forslag til mestring

Gardening
Prøv at tænke over:
  • hvordan er afstanden nu imellem dig og din nærtstående
  • hvordan kunne du godt tænke dig, den skulle være?
  • hvordan tror du, at den realistisk kunne være
  • hvad skal der til fra din side for, at den kunne blive sådan?
  • hvad ville det kræve af dig som det første skridt at komme i den retning?

Du finder en konkret måde at arbejde med ovennævnte spørgsmål på her.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link