Medlevende, medfølende og medlidende

Vi kan skelne mellem forskellige måder, som vi kan være på overfor vores nærtstående: medlevende, medfølende eller medlidende.

Medfølende, medlevende og medlidende

I forbindelse med at være pårørende tales der ofte om forskellige roller, som pårørende kan have.

Vi har stort set altid følelser og tanker om den person, vi er pårørende til og vedkommendes ve og vel og livssituation som sådan. Af det følger også, at vi på forskellig vis følger med: vi er med-følende, med-levende og nogle gange også med-lidende i forhold til den anden.

Disse grundlæggende forholdelsesmønstre er knyttet til det at være pårørende, men er også noget, vi tager med os i andre situationer i livet.

Ift. venner, kærester, arbejdskammerater og sågar folk vi ikke kender (hjemløse, personer i tv, dyr, mv.).

Med-følende, med-levende og med-lidende er således noget, vi både er ift. den, vi er pårørende til og andre.

Vi føler med den anden og er empatiske i forhold til, hvordan den anden har det, det vil sige er medfølende.

Vi deltager i den andens liv og gør os tanker om, hvordan den anden har det, om den andens sundhedstilstand og om den andens liv, måske hjælper vi også rent praktisk på forskellig vis og er da medlevende.

Vi kan leve så meget med og føle os så meget ind i den anden, at vi også lider sammen med den anden. Når vi lider med den anden, identificerer vi os med den anden og dennes smerte og formår ikke at adskille os selv fra vedkommende. Vi er da medlidende.

At være medfølende, medlevende eller medlidende er roller, som vi påtager os overfor den, vi er pårørende til. I perioder kan de skifte og nogle gange kan vi være flere ting på en gang. Overfor flere psykisk sårbare, som vi er pårørende til, kan vi have forskellige roller. Det er en god ting at være bevidst om disse roller, sådan at vi også bedre kan arbejde med dem aktivt.

Handle-mode og være-mode

Lidt forenklet sagt, kan ovennævnte tre kategorier kobles sammen med, om vi går i handle- eller væremode:
Fokus på at handle:Fokus på at være og måske også at handle:Fokus på at være:
MedlevendeMedfølendeMedlidende
– når det er hensigtsmæssigt: naturlig handlen – når det er uhensigtsmæssigt: løsningsorienteret og fix-it mode; følelsesmæssig underinvolvering– når det er hensigtsmæssigt: naturlig empati og kærlig-venlighed; tilpas afstemt; analytisk; bevidst nærværende– når det er uhensigtsmæssigt: grænseløs og manglende selvivaretagelse; følelsesmæssig overinvolvering; manglende given-slip; manglende understøttelse af den nærtståendes recoveryproces

Det kan være godt at være obs på, om vi faktisk kan være med tanker/ følelser/ oplevelser, dvs. udholde dem og være sammen med dem.

Eller om vi prøver at undgå vores tanker/følelser/oplevelser, hvilket typisk gøres ved enten at identificere os med dem (ved at blive medlidende) eller undgå dem (ved at gå i praktisk mode, som det at være medlevende kán lægge op til).

Noget af det, der for pårørende ofte kan være ekstra vanskeligt, er:

  • at være vidne til, rumme og udholde andres menneskers lidelse (uden at fjerne lidelsen, mindske den, lindre den eller bære den)
  • at stå ved sig selv, egne meninger, behov og grænser (og dermed skulle risikere at såre et andet menneske, gøre vedkommende skuffet eller måske ked af det?).

Pårørende kan have særlig svært ved at erkende, at de nogle gange faktisk er nødt til at have en indflydelse på andres humør og velvære for at passe på sig selv og ikke selv få det svært. Pårørende vælger måske ofte den sidste løsning: “jeg vil hellere ‘bære smerten’ end se min nærtstående blive ked af det”.

Det vigtigste for mange pårørende er:

  • at skelne mellem at være medfølende og medlidende og være klar over, at når vi er medlidende, så er det oftest dér, at problemerne opstår – “svaret” er da at gå fra at være medlidende og til at blive medfølende, hvilket indebærer en adskillelse af os selv fra vores nærmeste og at vi husker at passe på os selv
  • at være opmærksom på, om vi formår at være med dét, der er, ikke mindst med accept og uden at dømme, eller om vi på forskellig vis forsøger at undgå dette – typisk ved at overidentificere os (“tage det for meget på os” og ikke adskille os fra det) eller gå i fix-it eller handle mode.

Forslag til refleksion

Kender du til det at være med-følende, med-levende og med-lidende?

Overfor den, du er pårørende til? Overfor andre?

Hvis ja:

  • hvad siger det om din personlighed (f.eks. tålmodig, lyttende, handlende, rummende, løsningsorienteret, mv.) og rolle (mor, far, barn af-, lille-/store bror-/søster, ven, kæreste)
  • hvilke fordele har din måde at være pårørende på overfor dig selv? og din nærtstående?
  •  hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser har det for dig selv som pårørende? og for din nærtstående?

Forslag til mestring

Prøv også at se under Nærhed og afstand.Overvej også med dig selv, om du skal tage din foretrukne måde at være i livet på (at handle eller at være) op til eftersyn, hvilket du kan finde inspiration til her.
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link