Forældre

Forældre til psykisk syge og sårbare børn, unge og voksne er om nogle ramt af grundvilkåret, at de er pårørende.

At være forældre

Som forældre elsker vi vores børn og vil dem det allerbedste. Vores opgave er at tage os af vores børn og når de mistrives, gør vi alt for at få dem til at få det bedre. Ikke mindst børn er selvfølgelig pga. deres alder meget afhængige af os og der ligger en stor beskyttelses-, omsorgs- og opdragelsesmæssig opgave i at være forældre.

Vores afmagt og fortvivlelse er derfor til at tage og føle på, når vores børn mistrives og vi rammes på noget af det vigtigste for os: vores børn og vores forældreskab.

Det samme gælder selvfølgelig, når vi er forældre til unge, men vi står da også overfor et meget stort paradoks, der hedder, at den unge samtidig også ofte selvstændiggør sig fra os og uanset bliver formelt set voksne, når de fylder 18 år.

En af vores mest fundamentale forældreopgaver er at hjælpe med at bygge bro til andre: naboer, familie, institution og skole, venner og deres forældre, mv., hvilket er én af de måder, vi tager vare på vores børn. Og når børn og unge mistrives møder vi som forældre om noget det omkringliggende samfund, desværre også den manglende viden om-, forståelse for- og muligheder (herunder behandlings-) for børn og unge, der er psykisk sårbare. Prisen bærer børnene og de unge, men bestemt også forældrene.

Forældre til børn og unge

Det kan være et ret belastende livsvilkår at være forælder til et barn, der har det psykisk svært og det kan have store konsekvenser for ens forhold/ægteskab, for ens hverdags- og arbejdsliv og for hele ens eget velbefindende som voksen.

Når vi er forældre til børn, drejer meget af vores liv sig om den akse, der hedder at være der for vores børn. Tage os af dem og passe på dem. Sørge for, at de kommer ud i livet og indgår i institutions-/skole-, venskabs- og fritidssammenhænge. Børn er meget afhængige af, at kunne indgå i det fællesskab, der hedder institution eller skole og i nogenlunde alderssvarende sammenhænge. Når et barn mistrives (f.eks. har følelsesmæssige- eller adfærdsmæssige vanskeligheder og f.eks. angst, OCD, ADHD, autisme eller andet) og har vanskeligheder i skolen, kan det være svært at råbe institutionen-, skolen eller kommunen op og ofte ret svært at få adequat og sammenhængende behandling.

Efterhånden som børn vokser, er det meningen, at vi som forældre også skal give mere og mere slip på dem. Det er for mange forældre i forvejen en kunst, men opgaven bliver bestemt ikke nemmere, dersom vores barn mistrives. For mange forældre kan det føles helt umuligt at sku give slip på et barn, der aldersmæssigt vokser, men psykologisk set mistrives.

Når vi er forældre til unge, der mistrives, kan det være ekstra meget svært at give slip og følge det, der ville være naturligt svarende til den unges biologiske alder. Men den unge bliver ikke desto mindre ældre og dermed også mere selvstændighedssøgende. Paradokset for den unge er ofte både et større og større selvstændighedsbehov, men også behov fortsat for omsorg og støtte og en helle i livet, der for forældrene bliver et svært dilemma at navigere i. Ikke mindst hvilke krav og forventninger, man kan stille hvornår og hvordan, bliver svært at navigere i.

Af mange grunde er det svært at være forælder til et barn eller en ung, der mistrives. Forældre føler sig af gode grunde ofte afmægtige, vrede og fortvivlede over de mangelfulde støtte- og behandlingsmuligheder for børn og unge. Den manglende forståelse og viden i samfundet omkring psykisk sårbarhed og sygdom fører ofte til en oplevelse af ikke at blive forstået og taget alvorlig. Manglende konkrete støttemuligheder til forældre, f.eks. i form af pårørendegrupper, fører til, at mange forældre går helt alene med deres tanker og følelser. Mange forældre står alene med de kriser, de gennemgår og med den sorg, der ofte følger i kølvandet på oplevelsen af, at ens barn mistrives med alt det, der dermed følger med. Psykiatriens ofte meget ensidige fokus på biologi og sygdom overlader forældre til en stærk begrænset forståelse af, hvorfor deres barn/unge har det svært.

Skyld, skam, afmagt og følelser af at være forkert og have svært ved at navigere er ofte forældrenes faste følgesvend. Initiativ og handling overlades ofte til forældrene, der ikke sjældent overlades alt for meget alene. 

Socialstyrelsens rådgivning VISO

Børne- og undgomspsykiatrien står for udredning af børn og unge med psykiske vanskeligheder og det er kommunens forpligtelse at tilgodese børn med særlige behov. De kommunale tilbud er dog ofte mangelfulde eller fagfolks anbefalinger overhøres. Hos Socialstyrelsens rådgivning VISO kan du som borger få rådgivning ift. dit barns sag. 

VISOs website finder du her.

VISO “leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISOs rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er.”

VISOs rådgivning til borgere finder du her.

“Rådgivning til borgere VISO yder gratis vejledende rådgivning til dig som borger fra nogle af landets dygtigste specialister inden for det sociale område og specialundervisningsområdet.”

Landsforeningen SINDs pårørenderådgivning

Landsforeningen SINDs pårørenderådgivning i Århus har særlig ekspertise i forældre og børn og unge, der er pårørende.

Du kan finde mere viden til forældre og til børn som pårørende og links til SINDs landsdækkende telefonrådgivning og til lokale rådgivninger her

Forældreguide

Bedre Psykiatri har udarbejdet en guide “til dig, der er forælder til et barn med psykisk sygdom. Den indeholder konkrete forslag til, hvordan du kan hjælpe dig selv, dit syge barn og resten af din familie”.

Du kan bestille guiden her, hvor du også kan downloade den som pdf.

Forældre til voksne børn

Det bedste, som forældre ideelt set kan gøre ift. vores voksne børn, er, at give slip på dem, ønske dem alt det bedste og nyde at være sammen med dem, når det er muligt. Vi er selvfølgelig stadigvæk forældre, selvom vores barn er 23, 33, 43 eller 53 år og ér flyttet hjemmefra, men opgaven er ikke desto mindre stadigvæk at give slip. Og så ellers være der som deres forældre. Men, når ens voksne barn er psykisk sårbar og mistrives, kan det være noget af en opgave at finde et afbalanceret forhold sammen, fortsat kunne give slip og bevare en fornuftig nær afstand.

Når vi bliver ældre, kan det være en tung byrde fortsat at bære og være vidne til, at vores voksne barn mistrives.  En hel del forældre til voksne børn er alene om at være forældre og også mange ældre forældre er alene, hvilket gør byrden endnu tungere at bære. Mange ældre forældre er også født og opvokset under svære kår og har ikke selv haft de bedste muligheder for at give tryghed, omsorg, kontakt og støtte til udvikling til deres egne børn. Skyld, skam og sorg fylder ofte uanset en del i bagagen.

Nogle overvejelser

Både dig selv, dit barn og jeres familie har nogle ekstraordinære grundvilkår i livet. I befinder jer i en ekstraordinær tilstand, der har stor impact på jeres liv og dagligdag, som ofte fører stress og belastningsreaktioner med sig. Udover den i forvejen ofte store og svære opgave med at få den rette udredning og institutions-/skole-/behandlingstilbud, er det derfor også nødvendigt, at du som forælder passer på dig selv. 

Det er også vigtigt, at I som familie passer godt på jer selv. Har I andre børn, end jeres barn med særlige udfordringer? Hvis ja, så vær opmærksom på, at alle i en familie vil reagere på psykisk sårbarhed i familien. Søskende kan reagere meget forskelligt, nogle vil selv udvikle sårbarhed, evt. i perioder eller på udvalgte områder, mens andre vil tilpasse sig ved at være “det normale problem-frie barn”. Til en start vil jeg anbefale at tale åbent om dét i familien, der ellers i visse familier hurtigt kan blive den lyserøde elefant i rummet, der fylder meget, men ingen taler om. Forældrerådgivning eller familiesamtaler kan være en god støtte i denne proces, ligesom børne- eller ungegruppe til de raske søskende, hvis muligt.

 Som forælder vil jeg anbefale, at du:

  • aktivt arbejder på at passe på dig selv 
  • aktivt arbejder med livsvilkåret i dit liv, at du er pårørende og at det måske kommer til at følge dig/jer en rum tid – hvilket ikke sjældent også handler om sorg, afmagt og omstilling fra handle-mode til være-mode
  • undersøger mulighederne af at gå i en pårørendegruppe
  • checker efter med dig selv, om du har brug for noget pårørenderådgivning, krisehjælp eller på anden vis støttende samtaler

    ……udover alt det, som du og I selvfølgelig gør for at jeres psykisk sårbare barn kan få det bedre.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link