Dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed følger tit pårørende på samme måde, som månen følger jorden. Den er der hele tiden. Når det er lyst, er den ikke så fremtrædende, men når det bliver mørkt, syner den nogen gange meget.

At lære at leve med dårlig samvittighed

Dårlig samvittighed kender de fleste til, også som pårørende. Pårørende kæder ofte dårlig samvittighed sammen med, at man gør noget godt for en selv, hvilket igen kædes sammen med, at man dermed ikke er der for den anden og ovenikøbet har det bedre, end vores nærtstående.. Dårlig samvittighed kan også blive kædet sammen med ting, som man har gjort eller ikke har gjort og de ubearbejdede følelser vedr. dette kommer da til at spærre for, at vi i dag handler hensigtsmæssigt.

Dette er et til tider et ret massivt personlighedsmønster, som kan være svært at komme rundt omkring. Vejen frem hænger bla sammen med, at indse at no matter what så er det meget vigtigt at tage vare på sig selv – at sætte grænser mht., hvad man hjælper med og hvordan – og indse, at ikke al hjælp egentlig er hjælp, men ofte en bjørnetjeneste for ens nærmeste, der jo også skal støttes til at udvikle deres egne kompetencer.

Mange pårørende vil gerne blive fri for at have dårlig samvittighed. Til det er der egentlig blot at sige, at den dårlige samvittighed slipper de færreste nogensinde for, men man kan lære at leve med den. Leve med den, som en del af det at være pårørende og som et grundvilkår i ens liv, men også som noget, der ikke skal styre en. Pårørende har ofte en lavere tolerance for bestemte følelser, der har at gøre med (at tage vare på) en selv og med relationer til andre, f.eks. at andre bliver kede af det og udvikler strategier for at undgå at mærke disse følelser. F.eks. er pårørende nogen gange lidt for gode til at tage for meget ansvar og bliver over-ansvarlige i stedet for at lade tingene være, som de er.

Mange pårørende vil gerne blive fri for at have dårlig samvittighed. Til det er der egentlig blot at sige, at den dårlige samvittighed slipper de færreste nogensinde for, men man kan lære at leve med den. Leve med den, som en del af det at være pårørende og som et grundvilkår i ens liv, men også som noget, der ikke skal styre en. 

Pårørende har ofte en lavere tolerance for bestemte følelser, der har at gøre med (at tage vare på) en selv og med relationer til andre, f.eks. at andre bliver kede af det og udvikler strategier for at undgå at mærke disse følelser. F.eks. er pårørende nogen gange lidt for gode til at tage for meget ansvar og bliver over-ansvarlige i stedet for at lade tingene være, som de er.

Dårlig samvittigheds-triggere

På en måde kan du se din dårlige samvittighed som din bedste ven. Din dårlige samvittighed melder sig nemlig oftest der, hvor du har fokus på dig selv i stedet for at have det på en anden. Og hånden på hjertet……at have fokus på sig selv fremfor andre er nu ikke så tosset, endda.

Så næste gang din dårlige samvittighed melder sig, så læg mærke til, hvad der forårsagede, at du fik dårlig samvittighed. 

Forslag til refleksion

Har du dårlig samvittighed?

Hvis ja:

  • Hvad har du især dårlig samvittighed overfor?
  • Hvad tror du gør, at den fylder, som den gør i dag?
  • Har du gjort noget for at tackle din dårlige samvittighed?

Hvis nej:

  • Hvad tror du gør, at du ingen dårlig samvittighed har?

Uanset om du svarer ja, nej eller begge dele:

  • Hvordan passer du på dig selv nu og hvad kan det næste skridt være?

Prøv engang at reflektere over dette: du gør det, så godt du kan og allerede nu tager du faktisk vare på dig selv og passer på dig selv. Men er du også opmærksom på, hvad du rent faktisk gør for at passe på dig selv og at det er dét, du gør?

Selvom du allerede nu gør det så godt, du kan, er der dog altid “still room for improvement”, så næste spørgsmål er: er der noget, du kan gøre for at blive bedre til at passe på dig selv?

Da processen gerne skal sikre dig ejerskab af dit eget liv, er det sidste spørgsmål: hvor vil være det bedste sted at starte? :o)

Dårlig samvittigheds-triggere

Prøv at se din dårlige samvittighed som en god ven, der vil dig det godt og som fortæller dig, at du faktisk er på rette vej og ikke på den gale vej.

Hvad er dine dårlig samvittigheds-triggere? Hvornår får du dårlig samvittighed? Og hvad fortæller din dårlige samvittighed dig om, hvad du endnu mangler for at acceptere, at det er ok at passe på dig selv?!

 

Forslag til mestring

Hvis du vil have, at din dårlige samvittighed skal fylde mindre og gøre livet mindre besværligt for dig, er det vigtigt, at du til gengæld lader andet fylde mere. Det, der typisk skal fylde mere, er, at du lytter mere til dig selv og dine egne behov, grænser og følelser. Lytter efter og handler derefter. Herudover, at du sideløbende  giver slip på den, du er pårørende til, hvilket handler om at se i øjnene, at vedkommende har en psykisk sygdom/ sårbarhed og at du ikke kan ‘redde’ vedkommende.

Derfor, hvis du får ondt i maven ved at tage vare på dig selv, er det paradoksalt nok et godt tegn på, at du er på rette vej. Den lige så store opgave er udover selve det at tage vare på dig selv, at acceptere dine følelser af dårlig samvittighed, ikke forsøge at trylle dem væk, men sige til dem, at det er ok, de er der, men at det også er ok, at du tager vare på dig selv.

Du kommer ikke udenom “afstanden” mellem dig og din nærmeste og udenom at blive bedre til at sætte adquate grænser. 

Du har en øve-bane 24/7 og kan øve dig på disse ting i alle sammenhænge, også i relationer, hvor du ikke er pårørende. En pårørende, et voksent barn, der engang gik i en af mine grupper og som havde meget svært ved at sætte grænser ift sin mor, var ofte i byen og øvede sig der i at sige til/fra overfor tjenerne på en måde, hun aldrig havde prøvet før, hvilket senere blev til stor hjælp ift at sige fra overfor moren. 

Øv dig i at være med tingene (mindfulness, meditation, yoga, afslapning, drik te, skriv dagbog, læs en god bog), i stedet for at handle.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link