Pårørende under corona

Hvordan kan vi bedst være der og hjælpe som pårørende under corona krisen?

Corona krisen

Corona krisen rammer alle, men i den grad også personer, der i forvejen er sårbare, udsatte og afhængige af andres hjælp og menneskelige kontakt. Mange psykisk syge og sårbare personer har ikke kun psykiske udfordringer, men også fysiske vanskeligheder, der gør dem ekstra udsatte for smitte.

Mange psykisk sårbare lever i forvejen et tilbagetrukket liv, som både kan være en lettelse ift. ikke at skulle indgå i det ‘normale’ samfunds stress, jag og besværlige relationer, men som også i en corona tid kan blive en ekstra prøvelse og desværre en ensom tilværelse.

Når vi er for meget alene, overlades vi desværre for meget til os selv og vores egne tanker og følelser og vores sårbarhed og sensitivitet forstærkes. Vores angst, usikkerhed og utryghed forstærkes og det kan være en stor opgave selv at skulle finde ro og balance.

Hvad kan du gøre som pårørende under corona krisen?

Pårørendes dobbeltopgave

Pårørende er i forvejen sat på den opgave både at skulle være der for sig selv og for ens nærtstående.

Som pårørende bærer man som alle andre en stor utryghed for, hvad der skal ske med en selv under denne pandemi, hvor alle pludselig befinder sig i ukendt farvand. Tilmed et farvand, som vi ikke ved, hvor dybt er og hvor vi kun i øjeblikke kan øjne kysten, der så hurtigt forsvinder igen.

Udover at skulle forholde os til vores egen bekymring og usikkerhed skal pårørende også forholde sig til en nogen gange endnu større bekymring for ens nærtstående, som måske har det ekstra svært i disse corona tider.

Pårørende som fyrtårn

I disse tider er det ekstra vigtigt, at du som pårørende passer på dig selv og gør, hvad du kan for at finde mental ro og balance midt i uvejret. Din bekymring hjælper ikke din nærtstående ret meget, men din ro vil kunne være et fyrtårn for andre, der lige nu kan have svært ved at finde ro.

Hvad du kan du gøre derudover, kan du læse mere om her på siden.

Landsdækkende telefonrådgivninger

Når vi selv er bekymrede og har det svært, er det vigtigt at tale med nogen om det. Har du brug for nogen at tale med, kan du som pårørende ringe til:

– Lfs. SINDs telefonrådgivning på 7023 2750

– Startlinjen på 3536 2600

– Sct. Nicolai Tjenesten på 3332 3866

– Psykiatrifonden på 3925 2525

– PsykInfo på tlf. 3864 1300

– Bedre Psykiatri på 7174 3491

Pårørende i København?

Er du pårørende til en person med psykisk sårbarhed og bor i København, så har Landsforeningen SIND en pårørenderådgivning, som du kan se mere om her

Almindeligvis tilbyder de personlige samtaler, men pga. corona har de etableret mulighed for video- og telefonsamtaler.
Du kan kontakte dem her: paaroerende@sind-kbh.dk eller på 61 31 34 15

Psykiatrifondens råd til pårørerende

Psykiatrifonden har “samlet seks gode råd til dig, som er pårørende til personer, der påvirkes af en krise”.

 

Rådene er:

1. Lyt
2. Vis, at du er der
3. Spørg
4. Hold igen
5. Kend dine begrænsninger
6. Foreslå hjælp

Du finder rådene her.

Kilde: Psykiatrifonden – foto af råd nr. 1. Lyt

Sundhedsstyrelsens råd til trivsel og mental sundhed

Som pårørende kan det være godt at kende til Sundhedsstyrelsens 11 gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed. De er ikke målrettet hverken pårørende eller psykisk sårbare, men kan måske være gode at have i baghovedet alligevel, når du taler med din nærtstående.

Du finder materialet her.

At være psykisk sårbar under corona krisen

Corona krisen gør, at vores nærtstående lige pludselig måske er mere isolerede, end før corona. Med henblik på at begrænse smittefare er mange aftaler og besøg aflyst og pårørende har ikke den samme adgang til f.eks. bosteder.

Vi ved, at kontakt er meget vigtig for alle  og også både for os selv og for vores nærtstående. Vi ved også, at manglende kontakt kan forøge oplevelser af ensomhed, angst, sårbarhed (fortsæt selv listen) og reelt gøre én mere udsat også.

Dog ved vi også, at der er psykisk sårbare lige nu, der oplever en større ro, end normalt, pga den (påtvungne) ro, der nu hersker over hele samfundet. Mange oplever lige nu, at de ikke på samme måde skal leve op til krav og forventninger og være afhængige af deres eget humør på en pågældende dag ift., hvad og hvad ikke man magter f.eks. af aftaler. Som nogle psykisk sårbare siger det: nu er vi allesammen i samme båd og jeg er ikke så anderledes lige nu, end alle andre.

At have kontakt med vores nærtstående

Uanset er kontakt dog vigtig for alle og alle pårørende kender sikkert til, at netop kontakten er så vigtig ikke mindst også i krisetider for vores nærtstående.

Vi ved også, at kontakten med vores nære selvfølgelig også er vigtig for vores egen skyld. Udfordringen under corona er først og fremmest begrænsningen af fysisk kontakt.

Hvis vi imidlertid ikke kan have kontakt med vores nærtstående, som vi måske plejer, hvad kan vi så gøre?

Først og fremmest gælder det jo så om at finde ud af, om det er muligt at have kontakt på anden vis. Forslag hertil:
  • tal i telefon sammen, hvilket alle jo kender og bruger i forvejen; en telefonsamtale kan gøre meget ift. at bevare håbet i ens vær tid
  • mød hinanden over video, som f.eks. Skype eller Google hangout, der er gratis og som mange også bruger i forvejen; video har den store fordel, at man kan se hinanden, hvilket kan give en oplevelse af en tættere kontakt end, når man taler i telefon sammen
  • måske kan du aflevere noget mad eller andet kontakt udenfor døren der, hvor din nærtstående bor og vedlægge en lille hilsen
  • hvis din nærtstående bor på bosted eller lignende, kan du måske tale med personalet om, hvad der sker, hvad de gør, hvordan din nærtstående har det

Min egne bedste råd i kontakten med din nærtstående

Jeg har gennem tiden haft mange samtaler med personer med psykiske vanskeligheder og har pt. pga. corona krisen en del telefonsamtaler med psykisk sårbare. Min erfaring er, at det bedste, jeg kan gøre, er:

  • at lytte 
    – når vi er usikre, utrygge eller rådvilde er noget af det vigtigste, andre kan tilbyde os, at de lytter til os
    – at blive lyttet til mindsker oplevelsen af at være alene med tingene
    – pas på som pårørende ikke at gå i fix-it mode, men i stedet for at lytte
  • at tale om dagligdagen
    – fokus kan være for meget på tanker og følelser, når vi har det svært og det kan være en hjælp også at tale om den helt konkrete dagligdag og om de små og store ting i den
    – det er her, at aktiv lytning kan være godt, dvs. at vi ikke kun lytter, men også forholder os støttende, opmuntrende og anerkendende
  • at støtte til at bevare håbet
    – håb er betydningsfuldt, når vi har det dårligt og det er vigtigt, at andre kan være med til at hjælpe os med at bevare håbet
  • at minde om, hvor vigtigt det er, at man passer på sig selv
    – det er altid godt at blive mindet om, at vi skal passe på os selv eller måske ovenikøbet få at vide, at man faktisk gør det
    – det kan ofte støttes og anerkendes selv i det små: at man faktisk fik noget at spise, også selvom det var kl. 3.00 om natten – at man undlader at gøre nogle ting, fordi det ikke er godt for en – at man får vasket op – at man får ringet til en telefonrådgivning og får snakket med nogen om, hvordan man har det – etc.
    – du vil blive overrasket over, hvor meget, der kan støttes og anerkendes, hvis man først tager dé briller på.
At være pårørende til en psykisk syg eller sårbar person
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link