Om websitet

Info om websitet.

Indledning

I dette website stiller jeg min viden og mine erfaringer gennem de sidste mange år om dét at være pårørende og om mindfulness frit til rådighed for alle.

Jeg håber, at det kan give inspiration til især det psykologiske arbejde med at arbejde med at være pårørende og med at finde større balance i livet på.

Websitet er til dig.....

.....der er pårørende til en nærtstående, der har en psykisk sygdom eller er psykisk sårbar

Pårørende resourcekittet er først og fremmest til dig, der er pårørende til en nærtstående, der har en psykisk sygdom eller sårbarhed.

Websitet er tænkt som en lettilgængelig måde at få viden, inspiration, værktøjer og hands on til at leve med livsvilkåret at være pårørende. Med fokus på det psykologiske arbejde, som det kræver.

.....der er pårørende på anden vis

Websitet er også til dig, der er pårørende til en nærstående med andre vanskeligheder og udfordringer, f.eks. til en nærtstående med fysiske udfordringer eller med misbrug.

Meget på websitet er generelle overvejelser, der kan bruges af alle typer pårørende. Måske kan du nikke genkendende til noget af det og få inspiration til dit liv.

.....der er tæt på en, der er pårørende

Endelig er websitet til dig, der er professionel eller på anden vis er nær en pårørende.

Her kan du få en forståelse af, hvad pårørende i psykologisk forstand ofte ‘bakser med’.

Mindfulness

En måde at arbejde med de vanskeligheder, som livet byder på og opnå større balance, ro og glæde i livet på, er gennem bevidst nærvær, også kaldet mindfulness og ved bevidst, aktivt tage vare på dig selv, også kaldet self-compassion. 

Du vil her finde viden om, hvad mindfulness og self-compassion er og forslag til øvelser til at få mere nærvær, ro og balance ind i livet.

Kontakt

Bag websitet står Kim Bonnesen, der  er privatpraktiserende psykolog med speciale i pårørende-problemstillinger.

Du skal være meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, kommentarer og andet, enten gennem mail 
psykolog@kimbonnesen.dk eller via denne kontaktformular.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link