At være med det, der er svært

Livet bliver ikke lettere, men det bliver lettere at bære, når vi kan være med det, der er svært.

Når tingene gør ondt

Vi mennesker er af naturen indrettet sådan, at vi automatisk forsøger at undgå, hvad der er ubehageligt og bliver tiltrukket af det, der er behageligt. Det er en del af vores ur-gamle overlevelses-strategi. Men i dag er den noget outdated og hvis man indretter hele sit liv efter den indstilling – hvad faktisk mange gør – så får man det ekstra svært, når tingene er ubehagelige.

Men det er dog en del af det at være menneske, at livet også er ubehageligt og ikke kun behageligt eller sådan, som vi gerne vil have det. En del af dette ubehag er, hvad vi selv oplever som ubehagelige tanker og følelser, f.eks. angst, vrede, tristhed, sorg, afmagt, fortvivlelse og i den ‘lettere’ afdeling irritation og nervøsitet og let ubehag af forskellig slags, som vi ikke sjældent gerne vil “af med”. 

Hvem bryder sig f.eks. om at føle afmagt? Eller fortvivlelse? Eller meningsløshed? Eller ensomhed? Eller angst? Eller adskillelse fra vores kære?

Jeg personligt synes ikke, at det er specielt sjovt og det gør du nok heller ikke. Det store altafgørende spørgsmål er dog: men hvad gør vi ved det?

Desværre   befinder vi os i en kultur, der lægger stor vægt på løsninger, fix-it, do-it. Men kan man fixe afmagt? Kan man fixe ensomhed? Nej, vel? Det er på mange måder ganske naturligt, at vi gerne vil af med f.eks. afmagt. Men kan det lade sig gøre? Nej, vel?

At være med tingene, når de gør ondt

Men hvad kan man så?

Mange ting kan vi ikke “komme af” med, men vi kan få et andet forhold til det og dermed aktivt være med til at bestemme, at det skal have en anden plads i vores liv. Vi kan kan komme det svære i vores  liv i møde og acceptere og anerkende, at det er en del af livet og en del af os. 

Og hvorfor nu det?

Fordi, når vi er med noget, i stedet for at skubbe det væk, kan vi bedre rumme dét, der før voldte os besvær. Paradoksalt får det nu en anden og mere balanceret plads, nemlig ikke længere på førstepladsen, men sammen med alt det andet, der fylder og betyder noget i vores liv. Og hvis vi øver os nok, kan det ovenikøbet i perioder træde i baggrunden.

Vi kan således begynde at stoppe op og være med tingene – det besværlige, det der gør ondt, det vi helst vil af med eller trylle væk – og dermed åbner vi også endelig op for, hvad det er afmagten, fortvivlensen, ensomheden, sorgen og vreden og alle de andre ubehagelige følelser vil fortælle os.

Disse tanker og følelser er nemlig en del af os selv og har noget vigtigt at fortælle os om vores liv. En sandhed, der vel at mærke ikke tager hensyn til, om vi synes om det eller ej. Igen: hvem bryder sig om at føle afmagt. Men igen: hvis vi nu engang har det sådan, hvorfor har vi det så sådan og hvad siger det om vores liv og hvordan vi forholder os til det og os selv? Og hvis det er muligt at være med det på en måde, sådan at afmagten ikke bestemmer over os, hvorfor så ikke prøve det. 

“When suffering arises, the first thing to do is to stop, follow our breathing, and acknowledge it. Don’t try to deny uncomfortable emotions or push them down. Breathing in, I know suffering is there. Breathing out, I say hello to my suffering.”
– Thich Nhat Hanh: No Mud, No Lotus.

Mini meditation

Stop op.
Tag et par dybe vejrtrækninger.
Mærk efter, hvordan du har det lige nu. Hvad du tænker, hvad du føler, hvordan din krop har det. 
Vær opmærksom på, om du måske kan blive lidt ved din oplevelse, ikke mindst, hvis det er noget, der gør ondt eller er ubehageligt.
Tag nu igen et par dybe vejrtrækninger og fortsæt med, hvad du var igang med.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link