Løbende status

Checkliste

Du kan engang imellem stoppe op og mærke efter, hvordan det går med dit forhold til din nærtstående med hensyn til:

  • at passe på dig selv
  • kommunikationen mellem jer
  • nærhed og afstand mellem jer
  • dine roller og opgaver som pårørende
  • at være en ganske almindelig mor, far, bedsteforælder, barn, søster, bror, ven eller hvad du er.
Sæt dig med en kop kaffe og noget papir, gå en ekstra lang tur med din hund (også selvom du ikke har en) eller tal det igennem med en god ven eller familiemedlem. Du kan kalde det at gå lidt i helikopterspektiv, se det hele lidt udefra og tage temperaturen på dit forhold til din nærtstående.

At have et realistisk mål at gå efter

Du kender det sikkert: ofte er der noget, som vi ønsker forandret eller gerne selv vil blive bedre til. Måske gælder det i alle livets forhold, når vi tænker efter, men bestemt også ift. vores nærtstående, da det er en så speciel relation.

Det er godt at vide, hvor vi gerne vil hen (f.eks. blive bedre til at være mere klar og tydelig mht., hvornår du er til rådighed og hvornår ikke – eller lidt mere insisterende på, at du også er der – eller passe bedre på dig selv), så vi har et mål at rette vores handlinger imod.

Det er enormt vigtigt at afgøre med dig selv, om det er et realistisk mål? Kan det lade sig gøre? Den største forhindring, som vi nogen gange opstiller for os selv er, at vi sætter et urealistisk mål op. Så det er ofte nødvendigt at gradbøje målet, måske omformulere det og uanset konkretisere det.

Zonen for nærmeste udvikling

Hvis vi vil forbedre noget, ændre noget eller udvikle noget, må vi starte med det første skridt. I fagsproget kaldes det “nuzo” – nærmeste udviklingszone.

Mao., hvis du ønsker at ændre noget, hvad er så det næste skridt? Ikke mindst, hvilket næste og første skridt er realistisk, at du kan tage?

Hvilket skridt kan du foretage dig, der måske kan betyde en lille forandring i første omgang, men måske også en stor forandring og en anderledes måde at gøre tingene på?

For de fleste er “det lille skridt” i øvrigt ofte et stort krævende skridt, som f.eks.: 

  • at sætte mobilen på lydløs om natten (“ja, men, ja, men, hvad nu hvis……”)
  • at sætte sig med en kop te, næste gang du er på besøg og trække vejret dybt ned i maven og fokusere på samværet og ikke økonomi? lægeaftale? sagsbehandler? oprydning? (du kan selv sikkert tilføje fem andre ting, du plejer at være optaget af, når du er sammen med din nærtstående og som måske nogen gange på uheldig vis kan flytte fokus væk fra bare det at være sammen)
  • at sige “nej” eller “sådan ser jeg det ikke helt”, for slet ikke at tale om at sige “jeg kunne godt tænke mig” eller “jeg har brug for”.

Hele livet er en øvebane

Mange ting, som er svære for os ift. vores nærtstående, er ofte også udfordringer for os andre steder. Det er måske ikke så mærkeligt og hvis det er tilfældet for noget, som du gerne vil blive bedre til ift. din nærstående, så er du jo så heldig, at du har hele livet som øvebane.

Det kan nogen gange både gøre det

  • sværere for os (at måtte erkende, at det med at sætte grænser – passe på os selv – at tænke og føle meget – primært tænke på andre, førend os selv – fortsæt selv – også er udfordringer for os i livet as such)
  • eller i bedste fald lettere for os (at vi faktisk kan øve os andre steder også i livet end lige ift. vores nærtstående og måske steder, der er mindre udfordrende for os – vel vidende, at bliver vi bedre til noget et sted, er der sandsynlighed for, at det kan smitte af et andet sted).




Hvis der skal ændres noget i relationen til din nærtstående, hvad er så det næste realistiske skridt, som du selv kan tage?

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Copy link